POPULÆRE KATEGORIER
MEST SOLGTE
-
Handywoman anbefaler
Quick ViewHandywoman GDS kursus for kvinder – DIY
kr.1.200,00 Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page -
-
-
Handywoman anbefaler
Quick ViewGROHE QuickFix Tour – Gratis kurser
kr.0,00 Vælg muligheder This product has multiple variants. The options may be chosen on the product page -
-
GODE TILBUD
Handywomanshop – et online byggemarked til Handywomanshop – Gør det selv butik med skarpe priser!
Velkommen til mit pink Handywoman DIY univers – Et sted hvor du kan finde ALT indenfor blandt andet værktøj og have, og derfor er jeg meget glad for det store sortiment i shoppen fra følgende brands: Einhell, BOXER, Millarco, Homeit, WorkIt, GreenIt, GreenIt Plus, CookIt, PlayIt, EnjoyIt, Rapid, Varta, Cadac, Caramba, Felco, KWB, Cozze Pizzaovn, Ajax, Omo, Neutral, Neophos, Palmolive, Domestos, Vel, Vanish, Cilitbang, Probat og selvfølgelig mine helt egne kurser ”Bliv certificeret Handywoman”.
GØR DET SELV BUTIK MED PRODUKTBESKRIVELSER DER SKILLER SIG UD
Under de fleste produkter finder du ikke kun de klassiske, og for mange ren volapyk, tekster og specifikationer men også produktbeskrivelser i et sprog de fleste bør forstå. Der kan også være en sjov, lille anekdote til et specielt stykke værktøj eller historien om værktøjets eller maskinens oprindelse. Og ellers en forklaring til, hvad værktøjet skal eller kan bruges til – for nogen sker der nærmest en helt åbenbaring, når jeg har forklaret hvor fantastisk det er, at den type værktøj findes. Sådan har jeg selv haft det med blandt andet en multicutter (feincutter), det er virkelig et smart stykke værktøj. Men også dyksav med skinne og en afkorter/kapsav er uundværlig hvis man laver lidt mere end bare at hænge ting op og samle IKEA møbler. En lamelfræser er virkelig også smart, hvis du vil bygge dine egne ting, og lave skjulte samlinger uden skruer. Og er du først nået der til i dit DIY, så er en overfræser bestemt også værd at kigge nærmere på til dit værktøjssortiment. Der findes en utal af jern til at fræse alverdens fine spor og kanter.
Hvis du er rigtig heldig, har jeg oveni købet lavet en fin video, der enten viser hvordan Gør det selv produkter, værktøjet eller maskinen bruges, samles eller hvordan man skifter f.eks klingen på rundsaven eller snoren på græstrimmeren.
1 BATTERI TIL DET HELE
I shoppen finder du mere end 3.000 varenumre, og specielt Einhell værktøjet og maskinerne synes jeg er yderst interessante for den almindelige ”husholdning”, da de fleste værktøjer og maskiner er på batteri. Batterierne kan bruges til alle serierne, så man ikke skal købe sig fattig i alle mulige forskellige batterier og ladere. Jeg vil selvfølgelig anbefale at man har min. 2 batterier (ud over et værktøj eller maskine kræver 2 batterier for sig), så man altid har et opladet batteri klar, hvis man løber tør under sit Gør-det-selv arbejde.
GØR DET SELV BUTIK – HAVEMASKINER
Desuden er jeg selv meget begejstret for alle havemaskinerne som kører på batteri, da jeg gennem årene har haft rigeligt af hækkeklippere, fræsere, plæneklippere, motorsave med mere på benzin – Det har bare altid været noget bøvl, enten løber man tør for benzin, skidtet har problemer med at starte og jeg får det ikke vedligeholdt som man skal. Og så synes jeg også bare værktøjet og havemaskinerne på batteri fremstår pænere og renere – det er nok typisk kvinder at tænke sådan 🙂
GRILL OG TILBEHØR
Hvis vi ser bort fra elektrisk værktøj og alle mine maskiner til haven, så finder du også et stort udvalg af grill og grilludstyr. Jeg er ret vild med CADAC, som virkelig laver kvalitetsgrill. Min egen grill er denne indbygningsgrill til gas. For det første var jeg overrasket over, at alt var samlet fra fabrikken. Jeg har for år tilbage købt et andet mærke, og det tog mig næsten 5 timer at samle den – skisme ikke fedt, når man tror man skal grille et par timer efter man kommer hjem med sin nye grill. Desuden har min CADAC grill keramisk belægning, som er virkelig lækkert i stedet for grillriste der ruster og ikke er til at rengøre. Og så er udvalget af tilbehør til din grill bestemt ikke at kimse af – fra rotisseri, div. pander/gryder, stegetermometer og til pizzahjul.
Og apropos pizza – så finder du også den optimale pizzaovn til gas i min gør det selv butik – Cozze pizzaovn. Laver de lækreste pizzaer på få minutter, og den er så tilpas lille, at du uden problemer kan transportere grillen med til f.eks. stranden eller hjem på din venindes altan for en hyggelig aften med sol, bobler og homemade pizza. What´s not to like.
GØR DET SELV PRODUKTER TIL HAVEN
Selvom der findes et utal af maskiner og produkter til at passe, pleje og vedligeholde din have, så skal vi jo også huske at slappe af i haven, når solen og varmen endelig kommer frem. Og måske har du indrettet dig med en lække, selvforsynende køkkenhave med fritlagte bede eller højbede samt et hyggeligt drivhus, hvor jeg selvfølgelig også er leveringsdygtig i ting der til. Det kan være du vil beskytte dine jordbærbede med grønt net, så fuglene ikke når at spise alle de lækre, røde bær inden du kommer omnkring med Magrethe-skålen 😉 Måske skal drivhuset have nye plantespiraler til agurkeplanterne eller du drømmer om at forlænge sæsonen til de senere efterårsmåneder med en gasovn til at holde temperaturen oppe i lidt længere tid. Du finder det hele i min Gør det selv produkter.
BØRNENE
Vi skal ikke glemme børnene, og specielt om sommeren hvor vi bevæger os udenfor og gerne vil lege og spille i haven eller på stranden. Det populære kongespil, som børnene elsker at spille sammen med de voksne, burde være i et hvert hjem 😉 Jeg selv elsker at spille stangtennis og have vandkamp med vandpistoler eller spille petanque i sommerhuset. Har du ikke en have til alle de aktiviteter men kører gerne hele familien til de store forlystelsesparker, så er en trækvogn til enten børnene eller alt jeres habengut en fordel. Kæmpe farvekridt er altid et hit her hjemme, og det er hele året rundt der bliver tegnet og skrevet på terrassen – hvem elsker ikke når mindstebarnet lige tegner den helt store kærlighedserklæring på fliserne foran hoveddøren
HANDYWOMANS BLOG
Som du måske også har bemærket, er der tilknyttet en blog til min Handywomanshop gør det selv butik. På bloggen vil der løbende komme gode fif og råd til dit gør-det-selv eventyr. Det kan f.ek.s være vejledning til Gør det selv produkter den helt store billedvæg hjemme i stuen, hvor jeg fortæller hvordan man regner sig frem til placering af alle billederne og lidt om de ”regler” man bør holde sig indenfor, for at resultatet giver mest ro i indretningen. Det kan også være noget så lavpraktisk som isætning og udskiftning af bits i en bitsholder – Og lige her, er det mig SÅ vigtigt at pointere, at det lige præcis er der konceptet ”Handywoman” skiller sig ud – Der er ALTID plads til ”dumme” spørgsmål, og du kan være sikker på at få et svar, så du forstår hvad det menes.
Jeg vil også med glæde modtage ønsker til kommende videoer på mail lige her.
NYHEDSBREV
Jeg synes selvfølgelig selv, at det er en mega god ide at tilmelde dig mit nyhedsbrev 😉 Det skulle gerne give dig en værdi i form af ny viden indenfor DIY-universet og gøre dig klogere på alt det værktøj der findes. Jeg vil også benytte nyhedsbrevet til at informere om kommende datoer og nye tiltag i forbindelse med mine populære Handywoman-kurser og andre ting som jeg føler mig overbevist om at i finder interessant.
OG ALT DET ANDET
Tag endelig et kig rundt i min shop og fornem det kæmpe udvalg, så du ved at det er her du finder størstedelen af det du ellers vil købe i dit fysiske byggemarked. Handywomanshop gør det selv butik skiller sig markant ud fra alle de andre webshops i branchen, ved at være målrettet kvinder med Gør det selv produkter, og have en kvinde bag profilen og en helt anden tilgang til kunderne og deres behov.
Jeg ved det kan være en jungle at finde det rette værktøj eller maskine til f.eks. haven, så jeg vil også rigtig gerne være behjælpelig med råd og vejledning til køb af det rette produkt.
Kærlig hilsen
Jeanne Thylkjær Fjorback
Handywoman
Du kan leje en handywoman her