kr.0,00
0
0
Subtotal: kr.0,00
Ingen produkter i kurven
0
0
Subtotal: kr.0,00
Ingen produkter i kurven

Fri fragt fra 3.000,- DKK

Guide til slibning og lakering af bordplade

Det skal du bruge:

Rystepudser eller elektrisk slibemaskine

Sandpapir i korn 80, 120 og 240

Løst sandpapir

Støvsuger til at fjerne støv

Rengøringsmidler til at rengøre bordpladen inden slibning

Sikkerhedsbriller

Høreværn

Slibeklods

Du kan klikke på materialerne
for at se dem i vores webshop!

SPAR 10% VED AT KØBE DIT
VÆRKTØJ OG MATERIALER I
MIN WEBSHOP

Slibning og lakering af bordplade behøver ikke være et kæmpe projekt og med de rette midler kan du få et utroligt flot resultat ud af det. Med årene vil en træbordplade komme til at se slidt ud. Det kan derfor både være din bordplade på spisebordet, dine køkkenbordplader eller sofabordet som trænger til en kærlig hånd.

Det giver en utrolig fed følelse i kroppen, når man har været Handywoman og selv gjort arbejdet, og med vores guide til slibning og lakering af bordplade er du allerede godt på vej!

Leder du efter udstyr til projektet, kan du finde det hos Handywoman i vores store udvalg af rengøring – og pudsemaskiner.

Udstyr til slibning af bordplade

Når du skal i gang med en slibning og lakering af bordpladen, kræver det først og fremmest, at du har det rette udstyr. Du kan enten anvende en rystepudser eller en elektrisk slibemaskine til formålet. Udover det, skal du have fat i noget sandpapir i korn 80, 120 og 240, både til maskinen og til de steder, hvor maskinen ikke kan nå, hvor du skal slibe manuelt.

Det er også en god idé at bruge sikkerhedsbriller, da der vil komme utroligt meget støv, når du sliber, og det er ikke så sjovt at få i øjnene. Hvis du synes at slibemaskinen larmer meget, kan et par høreværn også være godt givet ud, og alternativ kan du bruge nogle isolerende hørebøffer. Hvis du arbejder lang tid i værkstedet, er det også vigtigt at have styr på kroppens ergonomiske arbejdsposition, da stående arbejde kan være slidende for kroppen. Hos Handywoman kan du få høreværn, som har indbygget radio/bluetooth, så der er lidt ekstra underholdning til slibearbejdet.

Oversigt over udstyr til slibning af bordplade

Fremgangsmåde til slibning af bordplade

1. Rengør bordpladen som skal slibes

Første skridt er at rengøre bordpladen som skal slibes, så du får fjernet alt skidt og snavs.

Hvis din bordplade er en del af badeværelset, entreen, eller køkkenet, skal du være opmærksom på at afdække tilstødende overflader, skabe, komfurplader mm. for at undgå at ridse disse ting. Du afdækker det blot med malertape.

2. Start med at slibe med korn80 sandpapir

Du starter med det grove k80 sandpapir og sliber stille og roligt i årernes retning. Det er vigtigt ikke at have travlt, men at tage dig god tid og være tålmodig, hvis du ønsker det flotteste resultat.

3. Skift sandpapiret ud med korn120 og 240 og arbejd systematisk

Vær opmærksom på at slibe systematisk. Det vil sige, at du skal være opmærksom på at slibe lige meget alle steder. Efter noget tid, skifter du sandpapiret ud til 120, og slutter til sidst af med 240 for at opnå en jævn og fin overflade.

4. Slib kanter og hjørner med en slibeklods

Kanterne og hjørnerne skal selvfølgelig også have en tur, og der kan du med fordel anvende en slibeklods eller kantsliber. Før du går i gang, så er det en god idé at fjerne alt støvet først med en støvsuger, så du kan se, hvad du laver. Og når du er færdig med slibeklodsen, bruger du det løse sandpapir til at tage de sidste steder, hvor maskinen og klodsen ikke kunne nå.

Udstyr til lakering af bordplade

Slibningen af din bordplade har åbnet årene i træet, og det er nu nemmere for lakken at trænge ind. Lakeringen er den sjove del af at gøre din bordplade smuk som ny, for det er nu, at du virkelig begynder at kunne se resultatet af dit gode arbejde.

Først skal vi lige have styr på udstyrspakken til lakering af bordplade:

  1. Malerpensler
  2. Trælak
  3. Grundlak

Lakering af bordplade

Når du har styr på udstyret, er du klar til at lakere din bordplade. Hvis du har en garage, er det klart det mest optimale sted at gøre det, da lakken tørrer bedst ved ca. 18 grader. Indenfor er det typisk varmere, og udenfor får vinden lakken til at tørre for hurtigt.

Følg disse trin til en succesfuld lakering af din bordplade:

  1. Sikr dig at bordpladen er helt ren for støv efter slibning ved at tørre den ordentligt af
  2. Start med en omgang grundlak

Inden du begynder med lakeringen, kan du med fordel give bordpladen en omgang grundlak, som beskytter mod UV-lys. På den måde mindsker du risikoen for, at dit træ bliver misfarvet af af solens stråler. 

  1. Begynd lakeringen og laker i årernes retning

Lakeringen sker ved, at du maler lakken på med pensel. Det er vigtigt, at du maler i årenes retning og at du lakerer med et tykt lag, så lakken bliver jævn og kan flyde ordentligt sammen.

  1. (Afslut evt. med en omgang mat lak, hvis du vil undgå for meget skær på bordpladen)

Tillykke med dit afsluttede slibning og lakering af bordpladen projekt og den nye flotte bordplade! Har du fået mod på flere “gør-selv-handywoman” projekter, har vi masser af værktøj og redskaber hos Handywoman. Hvis du leder efter inspiration til ligende håndværkerprojekter, så læs evt. Alulock’s guide til forbedringer af boligen. Og skulle du være interesseret i et kursus, hvor du kan blive en endnu mere skilled handywoman, så se nedenfor.

Alt værktøj du drømmer om hos Handywoman

Leder du efter noget konkret værktøj eller er du bare i markedet efter at få dig en god startpakke, så du kan komme i gang med at være Handywoman og hænge dine egne hylder op? Hos Handywoman kan du finde stort set alt slags udstyr til rigtig skarpe priser. Produktbeskrivelserne er i et sprog, som de fleste kan forstå, og en forklaring til hvad værktøjet skal bruges til, så du undgår at fare vild.

Med vores pink Handywoman DIY univers har vi forsøgt at gøre det overskueligt og nemt at komme i gang med dit “gør-det-selv eventyr”, og er du allerede en erfaren Handywoman, er det bare at kaste sig over alt vores lækre værktøj og udstyr. Se fx vores super cool værktøjssvogn eller produkter til den fede indretning.

Handywoman kommer til din by

Vil du gerne blive mere fortrolig med værktøj, lære de mest basale “gør-det-selv projekter” og lære hvordan du selv hænger en hylde op, fikser et dryppende blandingsbatteri eller monterer lamper i lampeudtag? Så tilmeld dig Handywoman GDS Kursus for kvinder med det samme, og tag din søster, veninde eller mor under armen til en sjov og lærerig dag!

Bliv klar til dit afslibnings- og lakeringsprojekt hos Handywoman

Hos Handywoman kan du finde alt det værktøj du har brug for til at gøre dit bord skinnende flot og nyt at se på igen! Se vores udvalg af rengøring og pudsemaskiner og kom i gang hurtigt. Vi leverer dine varer indenfor 1-3 hverdage efter bestilling.

Vi håber du bliver glad for dine nye produkter!

Er du nysgerrig efter at vide, hvad tidligere kunder siger om os? Så læs anmelderne af Handywoman på Trustpilot, hvor vi har en score på 4,2.

Se også de kendte kurser i den pink truck. Hvis du gerne vil lære tips og tricks til dine DIY projekter under kyndig vejledning af Handywoman herself, så kan du tilmelde dig et af vores populære kurser lige her, men vent ikke for længe. Der er kun 12 pladser på hvert hold og det går hurtigt.

Husk at følge Handywoman på Facebook og holde dig opdateret på vores pink univers.

Og husk at tilmelde dig vores nyhedsbrev, så er du altid opdateret på, hvad Handywoman går og laver.

1 kommentar til “Guide til slibning og lakering af bordplade”

  1. Pingback: Sådan kommer du i gang med gør-det-selv projekter - Gratis tips!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Scroll to Top